Mit navn er Susanne og jeg startede YOGI TO GO i oktober 2019. Efter selv at have praktiseret yoga i mere end 25 år og mærket effekten på min fysiske krop, mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt, besluttede jeg mig for at min passion også skulle komme andre til gode. Det er utrolig motiverende og tilfredsstillende at dele denne praksis med andre.
Min undervisning har rod i Hatha-yogaen og kombineres med egne erfaringer fra f.eks. Fysioflow, Bindevævsyoga, og Lymfedrænage. Der arbejdes med åndedrættet, kroppens energi, styrke, smidighed og afspænding. Jeg arbejder altid ud fra et tema, men tilpasser undervisningen intuitivt og efter den enkeltes behov og mål.
Jeg er uddannet og eksamineret Hatha yoga- og meditationslærer hos Ki-ZenYoga, hvor der lægges vægt på kroppens energisystemer, gennem meridianbanerne og chakraerne.
Jeg fortsætter hele tiden min egen læring og træning hos erfarne yoga- og meditationslærere. Nogle af de seneste kurser og workshops i 2019 jeg har deltaget i: Alignment, Pranayama og Kundalini-yoga moduler hos Ulla Upma Kaur Steen, TRE – træning (Tension and Trauma Releasing Exercises), hos Ki-Zenyoga.